Info

Springfiduser 5-6 år (2014-2015) og Springbanditter 0.-2. kl. er to helt nye drengehold i foreningen. 

Praktisk: Begge hold kører sideløbende i samme tidsrum, og i samme hal. Nogle aktiviteter vil foregå særskilt og andre vil foregå sammen. Begge hold vil levere en samlet opvisning til gymnastikopvisningen d. 27. marts 2021.

Hvorfor?: Vi vil forsøge at skabe et drengemiljø hvor der er mere fokus på ”fuld kraft frem” og ikke så meget på pæne koreografier. Sideløbende hold, giver mulighed for at lave nogle ”tonse-aktiviteter”, samtidig med at der f.eks. øves spring, det giver også mulighed for at spejle sig i nogle rollemodeller og niveauinddele springundervisningen på tværs af holdene, så alle får udviklet sine færdigheder uanset om man er 5 eller 8 år. Vi opfordrer forældre til at tilbyde at give en hånd med, til f.eks. at sætte redskaber op, pakke sammen, eller være med til en aktivitet, hvor vi skal bruge mange hænder. Jo mindre tid, der går med opsætning og oprydning, jo mere tid kan vi bruge på at drøne rundt og få brugt noget krudt.

Indhold: Vi vil have mange aktiviteter samtidig, så drengene ikke bruger tiden på kø. Der vil fortsat være fokus på grundgymnastiske færdigheder og motorisk udvikling, men ”pakket ind” i højt aktivitetsniveau og lege. Der skal sved på panden til hver træning og man skal have mulighed for at blive udfordret.

For Springfiduserne vil der springteknisk være fokus på at udvikle spring som forlæns og baglæns rulle, vejmøller/araberspring overslag og kraftspring.

For Springbanditterne vil der springteknisk være fokus på Forlæns salto, baglæns salto, sammensætning af spring som araberspring-flikflak, skrueøvelser mm. Der vil være nogle drenge som når i mål med springene, og andre som vil kunne med lidt hjælp, eller bliver rigtig dygtige til forøvelserne, men fælles for alle er at de vil udvikle sig motorisk og teknisk.


Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Springfiduser 5-6 år og Spring - (417)
Torsdag Tid: 16:30 - 17:45
Sted: Arena Syd, Hal 3
Instruktør: Britt Wendelboe Hansen / Mikkel Toft / Sofia Rechnagel /
Hjælpeinstruktør: Tore Tang Fokdal /
Forældrehjælper: Nicolai Gullitz /
Periode: 03.09.2020 - 25.03.2021
Tilmeldte: 18/25
Pris: 475 kr.
Tilmeld