Krudtuglerne er et hold for de 3-4 årige. Der er primært fokus på at børnene får udviklet deres kropsbevidsthed, stimuleret deres sanser og udfordret deres motorik. Dette gøres gennem fantasilege, sanglege og andre aktiviteter med fx faldskærm, balloner. Børnene udfordres på mange forskellige redskaber såsom airtrack, trampolin, store måtter, balancebomme og i ribber. Bevægelsesbaner, hvor børnene triller, kryber, kravler, balancerer, snurrer osv. giver barnet mulighed for at udfordre sig selv på sit eget niveau. Alt sammen foregår i samspil med en forælder.
OBS - der trænes i 50 min. fra kl. 16.15-17.05.